Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag

mandag den 26. marts 2012

Uge 40 - forhåbentlig sidste uge og den (lidt for) søde ventetid:)





Ja, tiden skal jo bruges fornuftigt, så jeg kastede mig ud i at bage hindbærsnitter, efter at have set Det søde liv på DR ud fra denne opskrift. De smager fantastisk og er et hit hos manden:)




Min søde svigermors lækre, hjemmelavede syltetøj blev altså ikke mindre god af denne blanding og resten af dejen kunne lige prikkes ud til fine vaniljestjerner med glasur...




Foråret er nået til Amager og jeg har forkælet mig selv med smukke ranunkler i alskens farver, en lille fin vase fra Helbak med vimpler og én fra Liebe i mintgrøn. Geviret har jeg fundet i en genbrug i Jylland i sidste weekend, men lignende kan købes lige her hos frou frou. Mums! Jeg kan allerede lugte sommeren i min stue og glæder mig fjollet!!!






Efter at have besøgt vores nybagte forældre-venner, forelskede min kæreste Lasse sig i deres gyngestol, fordi den så så hyggelig ud, at sidde og rokke i med en lille bebs:) 

Det kunne jeg altså ikke stå for, så den store jagt gik ind på at finde en Illum Wikkelsøe gyngestol, som de to mænder' kan spendere tiden i sammen. Det lykkedes på dba og Lasse havde denne med hjem fra spillejob i Jylland i lørdags. Vi er ret begejstrede for, at den er i teak, hvilket vi ikke har set nogen i før. Glæder mig til at snuppe et billede med far og søn i stolen, men indtil videre står den pænt og venter på selskab. 







Anton-hund blev afleveret i weekenden hos min mor i Århus og det var overraskende nok faktisk lidt hårdt... Måske fordi at vi jo ikke ved, om jeg føder omkring på fredag (som er min termin) eller først om to-tre uger, og så er det jo længe at undvære en glad lille hårbold i lejligheden. 

Samtidig tror jeg også, at mine hormoner var i fuld vigør ved tanken om, at Lasse skulle spille i Jylland både fredag og lørdag, mens plukveerne rasede afsted - så var der altså pludselig langt hjem for ham, hvis jeg skulle trække i nødsnoren og sende den aftalte besked-tekst "BABY ALARM" under et spillejob...
Jo mere jeg tænkte over det - jo flere plukveer kom der, og jeg var helt svedt og lettet, da han kom hjem lørdag nat ved 02-tiden...  

Jeg sendte en tanke til lillemanden i maven om, at nu måtte han gerne komme ud, hvis han var klar, men lige siden har plukveerne været fuldstændig fraværende. Øv!!! 
Så nu er der stille før stormen endnu engang... Og jeg må trække tålmodighedens lange seler på og spænde hjelmen! 






mandag den 12. marts 2012

Uge 38 - plukkeveer og testamente-tanker...

Så tæller vi kraftigt ned til den store dag - terminen - hvor Mount Everest skal bestiges, før at vi kan få lov til at møde vores lille dreng og jeg går og spekulerer over, hvor meget jeg skal dø om ca. 2-3 uger...? Ja, ja - fødselsangst eller dødsangst - [potato potaaarto]!!!...

Som terminen nærmer sig med larmende skridt (i form af pisseirriterende og insisterende plukkeveer 20-40 gange om dagen), ja så bliver tanken om den forestående fødsel en mere og mere markant figur i min (u)bevidsthed. Dødsangst vil jeg måske ikke kalde ham, men i hvert fald Dødsangsts lidt mindre ubehagelige fætter Eksamensangst må da siges, at være til stede dagligt og nu også natligt.

Symptomerne er svedige, klamme hænder, dårlig ånde, dårlig mave (foruden famøse plukkeveer) og gentagne feberdrømme, hvor jeg vågner op badet i sved, efter at jeg har født et barn (med mildt sagt deforme, men dog ganske kreative proportioner) og jeg har været så uforskammet dårlig forberedt, at jeg enten ved et uheld har druknet barnet, tabt det eller febrilsk søgt hele kongeriget rundt efter dets ”rigtige” mor i drømmen…

Præcis som inden min pinagtige dansk eksamen i fuld pensum, efter et 3.g år med 80 procents fravær, hvor jeg hver nat den sidste måned, inden eksamen drømte, at jeg havde trukket et digt af Steen Steensen Blicher ved det grønne bord og klappen gik ned med et brag… Bare gange 1000!!! Millioner!!!

Det hjælper så heller ikke, at jeg er blevet parret sammen med den mest nazi-agtige jordemoder på jordemodercenteret, hvor jeg går til kontrol! Det er da dejligt, at de prioriterer, at jeg skal have den samme jordemoder hver gang, men når kvinden er strammere i betrækket end en tysk, kvindelig konstabel fra en dårlig pornofilm (vel og mærke kun i de første scener), som ikke lægger skjul på, at ALLE gravide kvinder er nogle skabagtige skvat, der brokker sig over den mindste smerte,  så gør det ikke angsten for fødslen ret meget mindre… 

Hun har gentagne gange forsøgt at diagnosticere mig med depression, når jeg er kommet til at indrømme, at jeg har været meget træt og sover meget, og hun har hver gang ordineret en behandling bestående af (hold nu godt fast) masser af spinning?!? - Om så din kæreste skal slæbe dig af sted, sagde hun en dag med et nik, uden så meget som at værdige min kæreste Lasse et blik, som sad ved siden af. Ja, så skal jeg åbenbart død og kritte have daglig motion, for at kurere træthed og den truende depression…!?!  Javel, fru overkonstabel/læge/psykiater/specialist!?...  
- Fordi det er jo temmelig unormalt at være træt, når man er gravid!?!

Så temaet efter hvert jordemoder-besøg har været, at jeg går derfra og føler mig som en doven, fed, slatten, usund, tude-marie uden rygrad med dumme, dumme spørgsmål om epidural og andre potentielle redningskranse under mit livs største krise – en kommende fødsel - som jeg på ingen måde, kan snige mig udenom eller forberede mig ret meget mere på. 

Jeg var noget overrasket, da min stramme jordemoder tronede frem på skærmen i sidste afsnit af Hjælp vi skal føde! på DR i sin lårkorte, stramme sygeplejerske-kjole og hestehalen sat perfekt... 
Hun var dog overraskende tilbageholdende i forhold til mine fantasier, og trådte kun i karakter, da hun skamroste den fratrådte politiker og nybagte mor, for at have været lydløs og uden brok under fødslen i bedste konstabel-stil, for det vigtigste er jo, at man ikke piver, når man bliver klippet i skridtet, for at gøre plads til en sugekop????? 

Puha, tror ikke jeg skulle have set programmerne, som af en eller anden grund hver gang tager udgangspunkt i alle de fødsler, hvor der har været komplikationer på Hvidovre... Jeg skulle have nøjes med denne fine film om fødsel, som en søde Ida sendte til mig for noget tid siden fra Skejby Sygehus!


Vi har heldigvis endelig været af sted til fødselsforberedelse på Hvidovre Hospital, hvor en ellers udramatisk fødselsfilm fra 1980'ernes grydefrisurer, skulderpuder og vordende fædre i hullede cowboyshorts blev afbrudt af, at én af de gravide fik et ildebefindende og blev kørt i rullestol op på akut-modtagelsen for fødende! For at berolige alle os gravide og ikke mindst vores skræmte mænd, som alle levende kunne forestille os, at være i den næsten blålige gravides sko, slog jordemoderen det hen bagefter med ordene: Det er sket før, bare rolig. Sidst var der én, hvor vandet gik!
Fantastisk breaker af en stemning, som ellers kunne skæres med en kniv, så selv den blålige gravide smilte lidt, og jeg fik fornyet håb om, at ikke alle 125 jordemødre på Hvidovre Hospital har som den vigtigste opgave i livet, at få gravide og fødende til at føle sig som skvatmikler uden rygrad eller indbygget smertetærskel.

Ja tak til jordemødre i fodformede træsko med kærlige og beroligende ord, der lyder som om, at de rent faktisk stadig kan huske hvordan det var, at være totalt uerfaren og nervøs førstegangsfødende!!!






Så er vuggen kommet op og den er blevet udstyret med den fine ugle-uro, jeg fik bikset sammen og en hyggelig patchwork kæleslange/sengerand af nogle vintage stofrester, jeg havde liggende, som jeg fandt en gratis opskrift på her.


Tasken er blevet pakket til sygehuset:) Ihvertfald lillemandens ting - der er så mange huskelister på nettet til de første dage på sygehuset - nogle af dem er så lange, at man skal have den store rejsekuffert med, så jeg håber, at jeg har fået det essentielle med, uden at Lasse får hold i nakken af, at skulle slæbe taske og mig gennem gangene på Hvidovre, når det går løs...
Scanningsbillederne pynter på køleskabet, indtil at vi får mindre rynkede, modellervoks-agtige billeder af junior, som vi kan hænge op:)








Jeg har fået syet et par nye patchworkpuder til sofaen mellem plukkeveer og lange lure. Synes de er blevet meget fine i blålige nuancer. (Den sorte klat på gulvet er et stk. sovende hund med sovedyr i munden, hvis nogen skulle være i tvivl...)


Fandt den fine petroliumsblå skål på et loppemarked i weekenden - scoop uden lige!!!



Liebe holdte udsalg i sidste uge, og det er jo en af fordelene ved at være hjemme på barsel - man kan troppe op som den første og gøre GODE KUP - jeg fik både perlekrukker, svaler og det fine på gensyn skilt for en slik:)
Synstavlen til børn er vintage fra frou frou og de får løbende lignende ind, som man kan blive skrevet op til.


mandag den 20. februar 2012

ugle uro - DIY






Jeg har lavet denne ugle uro til mindstemanden, mens jeg venter... 
synes den er frygtelig hyggelig og den er utrolig nem og hurtig at lave. Perfekt, hvis du ligesom jeg ikke er så god til projekter, der strækker sig over for lang tid:)

Du skal bruge:

  • hobbyfilt (1 mm) - kan købes i stof 2000 i mindstemål 50 cm, hvilket er mere end rigeligt til en 10'er. Jeg har valgt brun til hovedet og orange til næb og fødder. Derudover en lille smule sort til øjne og råhvid til øjne og bagsiden.

  • stof til fronten - (52*44 cm ud fra mine mål nedenfor til alle 4 ugler i alt.) Jeg har valgt lilla og orange mønstret stof, men har efterfølgende tænkt, at vintage stof-rester kunne have været rigtig, rigtig fint.

  • pladevat - ikke ret meget (en halv meter er mere end rigeligt) til at fylde uglekroppen med.

  • broderigarn  (1/2-1 meter ca. alt afhængig af hvor højt uroen skal hænge over en vugge eller lign. Jeg har valgt lilla garn.)

  • træperler og plastic perler i fine farver, hvis du synes...


Alle mine materialer er fra stof 2000 pånær perlerne, som jeg har købt vintage i Husflid på Østerbro.



1. Tegn og klip 
Klip evt. et mønster i papir, som du tegner i frihånd, for at spare tid og afprøve dimensionerne på uglen, inden du klipper i stofferne. Du kan se målene på mine ugler nedenfor:)

- Du klipper et front stykke i dit mønstrede stof i den størrelse du synes er passende til kroppen. 
Mine ugler er L:13 cm med plads til søm. B: 11 forneden af kroppen og 7 cm foroven ved hovederne.

- Derefter lægger du det mønstrede frontstykke på et bagside stykke i råhvid filt og klipper efter.

- Derefter klipper du en oval cirkel i brun filt til ansigt. På mine ugler er stykket L:9 cm og B:8 cm.,
så klipper du et lille næb i orange filt, øjne i råhvid filt og pupiller i sort filt efter øjenmål. De må gerne være skæve, synes jeg. 

- Til sidst klipper du fødderne. Mine uglers fødder er ca. 5 cm lange og 6 cm bredde og klippet i frihånd, da de også gerne må være forskellige.



2. klip til 4 ugler
- Enten i ens eller forskellig front-stof. forskellige vintagestofrester til hver ugle ville også være rigtig fint. Jeg har klippet dem én af gangen, for at gøre dem lidt forskellige, men du kan også klippe efter dit mønster, hvis du vil spare tid:)

3. Sy
Derefter syr du det brune ansigt-stykke på frontstykket med brun tråd, rier i hånden næb på med orange tråd og øjne med råhvid og pupiller med sort tråd.

- Dernæst lægger du front- og bagstykke ret mod ret og lægger de små fødder i mellem og syr sammen pånær et hjørne, så du kan fylde uglen med pladevat.

- Til sidst syer du det sidste lille hul sammen enten i hånden eller på maskinen og uglerne er klar til at få broderigarn og perler på.
Når det er gjort, er du udstyret med et styks ugle uro til et heldigt lille asen:)


Personlighedsspaltning – Here we come! (5 uger til termin...)



Boligliv og hjemmebagte blåbærmuffins:) mums! det er hårdt at øve sig i at være "mor". 
Pudsigt at bagning er en grundlæggende bestanddel af den urskovsagtige trang til at lege mor:)



Genbrugsdåser fra flåede tomater har fået nyt liv med tapetrester og krydderurter:)




Origami-dillen har også ramt matriklen og jeg har selvfølgelig prøvet kræfter med et par ugler. Jeg fandt vejledningen her





Statusopdatering uge 35 – 5 uger før termin (til jer, der ikke kan arbejde med de mystiske graviditetsuger).

Efter en laaang nat, hvor jeg er blevet sparket godt i gennem i mine indvolde, har læst en halv Jan Gintberg bog om faderskab (det eneste læsning ved hånden kl. 03.45) og ca. 10 toiletbesøg (af ca. 1 dråbe), ja så presser lysten sig på til en (selvmedlidende) statusopgørelse.

Pladsmangel har fået en ny betydning for mig den sidste måneds tid. Det er gået fra ”hyggeligt, dovent og lille smule bøvlet at være gravid”, men dog med en følelse af nostalgi og glædestårer lige ved hånden, hvis man skulle bruge dem – til at være et kropsligt helvede, hvor forfængeligheden er stukket af sammen med mine gamle stramme jeans i str. 26…

I går aftes toppede fornemmelsen af, at det mindst attraktive væsen på to ben, da kæresten og jeg var i bio og se My week with Marilyn. Mens Michelle Williams sukkende, hiksende, dådyrsblinkende, løbende og delvist nøgen spillede sig igennem to timers portrættering af Marilyn Monroe,  understøttet af klokkespil og harper hver gang hun gik ind i et lokale.
Ja, så måtte jeg smide fem lag jakker, trøjer og tørklæde, for at ende med at ligge sidelænds, prustende henover tre stole i Dagmars med hedetur i min undertrøje med kagekrummer på, et under-iltet bækken og et længerevarende ildebefindende…  I’m sex on wheels!...
Kontrasten kunne ikke være større lige nu, og det gør det ikke bedre, at min hjerne stadig tror, at jeg har den samme krop som før!
Jeg krymper mig, når jeg hører mig selv kommentere fredagens X-faktor deltagere med samme professionalisme og fashionista-aura som Pernille Rosendahl med udbrud som: Ej, den catsuit kan ikke bære de der lår! Stakkels pigebarn! For så derefter at komme i tanke om, at min egen catsuit blev lagt i kælderen, da vægten oversteg de 60 kilo (med galopperende fart for godt 8 måneder siden) og jeg i dag mest af alt ligner en tobenet søpølse, der har slugt en hat……..
Min catsuit kan kun bruges som charmeklud i dag, og jeg bæver lidt ved tanken om, at den bliver arkiveret i kælderen til evig tid.

Men der er 5 uger endnu! Til at jeg sandsynligvis glemmer alt om forfængelighed uden belæg, vralten og mit eget tuderi. Erstattet af en lille mands gråd, ægte søvnløse nætter og forhåbentlig også oversvømmende lykke i én og samme pærevælling! 
Men i mellem tiden har jeg gået og syslet lidt og leget "mor" i bedste hobby-krea stil... Resultaterne jeg vil lægge lidt billeder ind på bloggen:)


mandag den 19. december 2011

yellow favorites for kids

 ugle uro med melodi fra ferm living




känken mini rygsæk fra fjällräven


pusleunderlag i retrostof og brunt fløjl fra supercarla.dk


bob noon print hos stilleben.shop



retro bogstav-ark fra tapetshop.dk



Så tror jeg da nok lige, at shoppe-piben har fået en anden lyd...! Det er jo en farverig ny verden der åbner sig, og en ny afhængighed bliver til, når net-shopping får et nyt fokus; baby.
Uha, der er mange fine ting, og fordi man er en lille dreng, så skal det jo ikke være kedeligt...! 
Der går tre måneder endnu, inden den lille gut indfinder sig på adressen, men han fylder allerede godt i lejligheden med alt sit baby-grej... I takt med maven vokser, bliver det også sværere og sværere, at møve sig ind i vores entre, for kasser med billeder af smilende babyer udenpå! Det er stilhed før storm, og vi venter i spænding:) 

onsdag den 23. november 2011

wake up call - baby call...





Så skete det!!!
Det uundgåelige (vil jeg våge at påstå), når man som jeg lige er rundet de 30 og er udstyret med hormoner, som åbentbart enerådigt styrer hvornår baby-vinden blæser...
Ja, jeg er gravid og har egentlig været det længe, men har af uransagelige årsager (som jeg vælger at kalde min pressede selvopfattelse) haft rigtig svært ved at sige det (ret) højt...!

Det er hverken officielt på facebook eller andre steder, end hvor det kan hviskes i krogene.
Mine stakkels familiemedlemmer er stadig udstyret med mundkurve, som er rottweilere værdige, for at holde på vores (eller egentlig bare min) "hemmelighed"!

På trods af, at der ikke ville være den mindste tvivl, hvis du løb ind i mig på gaden - der ville ikke være noget plausibelt alternativ - hverken pludseligt anfald af fedme eller bodega-belly kunne godtgøre for så stor en bule i maveregionen...!
Det vil sige, at vi er ude i en patetisk (selv)illusion om, at det stadig er "hemmeligt" her et godt stykke over halvvejs i graviditeten...

Stakkels intetanende facebook-venner, som helt uventet en dag støder ind i mig med kæmpe vom uden så meget som én lillebitte advarsel - de må være de næste i rækken af mit "12-step programme" til at blive officiel mamma, men dette blogindlæg er første spæde skridt og så afventer jeg liiige, for at se om det gør ondt....:)

Nu begynder jeg ihvertfald; tager bladet fra munden, lader rottweilerne få deres mundkurve igen og støver min lille blog af, for at sige det (lidt) højt herinde:)




 farverige perler fra lamaisondanng.blogspot.com og papirklip fra itemsbydesignbird.blogspot.com








lækkert patchwork-køb på trendsales og gamle børnemøbler med nyt liv i mintgrøn i boligmagasinet



hæklede lækkerier og lopper fra lykkeoglykkeliten.blogspot.com og en smuk secondhand silvercross





uro fra Trousselier på lirumlarumleg.dk børneværelse fra boligmagasinet