Viser opslag med etiketten ugler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ugler. Vis alle opslag

mandag den 20. februar 2012

ugle uro - DIY






Jeg har lavet denne ugle uro til mindstemanden, mens jeg venter... 
synes den er frygtelig hyggelig og den er utrolig nem og hurtig at lave. Perfekt, hvis du ligesom jeg ikke er så god til projekter, der strækker sig over for lang tid:)

Du skal bruge:

  • hobbyfilt (1 mm) - kan købes i stof 2000 i mindstemål 50 cm, hvilket er mere end rigeligt til en 10'er. Jeg har valgt brun til hovedet og orange til næb og fødder. Derudover en lille smule sort til øjne og råhvid til øjne og bagsiden.

  • stof til fronten - (52*44 cm ud fra mine mål nedenfor til alle 4 ugler i alt.) Jeg har valgt lilla og orange mønstret stof, men har efterfølgende tænkt, at vintage stof-rester kunne have været rigtig, rigtig fint.

  • pladevat - ikke ret meget (en halv meter er mere end rigeligt) til at fylde uglekroppen med.

  • broderigarn  (1/2-1 meter ca. alt afhængig af hvor højt uroen skal hænge over en vugge eller lign. Jeg har valgt lilla garn.)

  • træperler og plastic perler i fine farver, hvis du synes...


Alle mine materialer er fra stof 2000 pånær perlerne, som jeg har købt vintage i Husflid på Østerbro.



1. Tegn og klip 
Klip evt. et mønster i papir, som du tegner i frihånd, for at spare tid og afprøve dimensionerne på uglen, inden du klipper i stofferne. Du kan se målene på mine ugler nedenfor:)

- Du klipper et front stykke i dit mønstrede stof i den størrelse du synes er passende til kroppen. 
Mine ugler er L:13 cm med plads til søm. B: 11 forneden af kroppen og 7 cm foroven ved hovederne.

- Derefter lægger du det mønstrede frontstykke på et bagside stykke i råhvid filt og klipper efter.

- Derefter klipper du en oval cirkel i brun filt til ansigt. På mine ugler er stykket L:9 cm og B:8 cm.,
så klipper du et lille næb i orange filt, øjne i råhvid filt og pupiller i sort filt efter øjenmål. De må gerne være skæve, synes jeg. 

- Til sidst klipper du fødderne. Mine uglers fødder er ca. 5 cm lange og 6 cm bredde og klippet i frihånd, da de også gerne må være forskellige.



2. klip til 4 ugler
- Enten i ens eller forskellig front-stof. forskellige vintagestofrester til hver ugle ville også være rigtig fint. Jeg har klippet dem én af gangen, for at gøre dem lidt forskellige, men du kan også klippe efter dit mønster, hvis du vil spare tid:)

3. Sy
Derefter syr du det brune ansigt-stykke på frontstykket med brun tråd, rier i hånden næb på med orange tråd og øjne med råhvid og pupiller med sort tråd.

- Dernæst lægger du front- og bagstykke ret mod ret og lægger de små fødder i mellem og syr sammen pånær et hjørne, så du kan fylde uglen med pladevat.

- Til sidst syer du det sidste lille hul sammen enten i hånden eller på maskinen og uglerne er klar til at få broderigarn og perler på.
Når det er gjort, er du udstyret med et styks ugle uro til et heldigt lille asen:)


mandag den 19. december 2011

yellow favorites for kids

 ugle uro med melodi fra ferm living




känken mini rygsæk fra fjällräven


pusleunderlag i retrostof og brunt fløjl fra supercarla.dk


bob noon print hos stilleben.shop



retro bogstav-ark fra tapetshop.dk



Så tror jeg da nok lige, at shoppe-piben har fået en anden lyd...! Det er jo en farverig ny verden der åbner sig, og en ny afhængighed bliver til, når net-shopping får et nyt fokus; baby.
Uha, der er mange fine ting, og fordi man er en lille dreng, så skal det jo ikke være kedeligt...! 
Der går tre måneder endnu, inden den lille gut indfinder sig på adressen, men han fylder allerede godt i lejligheden med alt sit baby-grej... I takt med maven vokser, bliver det også sværere og sværere, at møve sig ind i vores entre, for kasser med billeder af smilende babyer udenpå! Det er stilhed før storm, og vi venter i spænding:)