Jeg sagde mit job op på et mediebureau i sidste måned efter lange overvejelser, fordi jeg havde indset at det ikke bragte de muligheder med sig, som jeg havde forventet, da jeg glad og grøn startede der for et år siden. Jeg indså at udfordringer, ny viden og forskning som jeg synes er spændende ikke ville vokse af mit daværende job.
Så da jeg havde udskudt at skrive mit BA-projekt til her i august (blessing in desguise?), virkede det som et naturligt rent snit at sige jobbet op, inden jeg begynder på kandidaten på Medievidenskab til september.
Kender i det, hvor at jo mere ambitiøs man er for at få karrieren skudt afsted, jo mere føles det som mulighederne indsnævres og bliver færre og færre, for til sidst slet ikke, at være til at få øje på???
Sådan havde jeg det - og nu - under en måned efter - føler jeg mig friere end jeg nogensinde kan huske.
Uden at vide præcist hvad min plan er (den som før var så forkromet, at den slet ikke var spændende længere)... Alle mine bekymringer er forduftet, og det føles som en god ny begyndelse, hvor mulighederne igen er åbne for mig.
Nu er der plads til at jeg kan drømme igen og glæde mig til hvad der mon nu skal ske:) Det er skønt! Min eneste udfordring nu er, ikke at drømme mig så langt væk, at min BA-opgave føler sig helt overset, meeen mon ikke jeg kan nå det hele nu:)
Vi har fået lavet vores kontor færdigt, men vores nye, fantastiske, dyre kamera driller lidt, så jeg går utålmodigt og venter på, at kunne lægge billederne op. Coming soon - I promise! Men indtil da:
Dreamy work spaces♥
