torsdag den 20. december 2012

Marius' barnedåb


Dåbskjolen var Marius' farmors konfirmationskjole, som er blevet syet om og så er farmand også blevet døbt i den.


Så er Marius endelig blevet døbt! 
Ja, altså d. 26. august, ikk...! Så jeg skylder efterhånden et barnedåbsindlæg og her kommer det, nu hvor jeg langt om længe har fået krattet alle billeder ind fra dagen, for det var godt nok for lidt, jeg selv fik taget med fuldt hus! Heldigvis havde jeg tænkt tanken inden og allieret mig med seje damer, der kan den slags!

Nå men, 5 måneder gammel og lige på nippet til at springe kjolen (som heldigvis kunne give sig lidt i ryggen), ja så tog den søde lille dreng det rigtig pænt i kirken. Specielt taget i betragtning, at vi havde været så halsbrækkende sent på den om morgenen, at jeg ikke havde nået at give ham mad inden gudstjenesten. Uden mad i maven og efter - fra morgenstunden af, at have været vidne til en forældrediskussion - på linje med en paneldebat mellem Dansk Folkeparti og Enhedslisten om hvorvidt, at vi skulle sidde udenfor i det opstillede havetelt i skybrud eller (på en halv time!?!) skaffe stole og dække op til 35 mand inde i stuen - ja, så synes jeg godt nok, at Marius fortjente en medalje for tålmodighed..................!!!




Vi nåede det hele (pånær at komme i bad og den slags overflødig smukkesering..)! Marius fik dyppet frisuren og så gik den lille fyr kold efter gudstjenesten og tog ikke meget notits af paparazzi-blitzstorm. 



Farmor nåede lige akkurat at få broderet Marius på kjolen inden barnedåben (eller rettere tog fri fra arbejde at nå det...) Meget rørende!



Brunch og bobler hjemme på matriklen efter kirken.












Yoghurt-kopper med müsli.



Marmelade fra haven.



 Æblemost fra haven, som Lasse troligt stod og pressede 12 flasker af til kl. 3 om natten inden barnedåben... Men fin blev den og den smagte fantastisk!


Vi brugte hele lørdagen på, at stille et kæmpe telt op i haven, låne havebænke, fakler, kulørte lamper, havelegetøj og spil og havde skaffet en kæmpemæssig trækasse, som vi havde fyldt med 5 liter (forudbestilt!) is, som skulle holde champagneflasker og drikkevarer kolde. 
Altsammen ude i vores have, hvor vi har brugt det sidste halve år, på at drømme om verdens bedste havefest i august med sol, sommer, musik og dejlige mennesker. Men nej, sådan skulle det altså ikke gå! 
På trods af, at der weekenden før var varmerekord i august med over 30 grader, ja så fik vi skybrud og 75 mm regn!#%& Vi stod op kl. 6 søndag morgen - efter de der 3 timers søvn - til det mest nedslående syn: et gennemblødt telt, et kæmpemæssigt badebassin ude foran vores hoveddør og fuldstændig uden plan B for både indendørs borde og stole til 35 mand... Med hængemuler helt ned til skosnuderne, måtte det store slag slåes, for Lasse nægtede at opgive havefesten!?! Det er så der, at mænd er nogle løjerlige nogen, for selvom jeg trak ham ud til haveteltet og viste ham, at regnen mildest talt dryppede ned gennem teltdugen i hele teltet, så svarede han, som kun mænd kan: nej, det der, det er ikke regn - det er kondensvand!
Nå okay så, jamen det siger jeg da bare til gæsterne, når de sejler over til naboen... Så er man en desperat mand! Men altså, det gjorde kun ondt et øjeblik, for da beslutningen var taget om at flytte hele gildet indenfor, så gik det voldstækt med at få skaffet borde og stole og få dækket bord, inden vi skulle være i kirken.



Alle børnene fik hjemmelavede personlige slikposer med balloner og sæbebobler - de hittede over hele linjen:)






Til de allermindste var der sæbebobler og balloner.






 Chokoladecupcakes med mintgrøn glasur og hjemmegjort pynt.













Svigermors skovbæris med mandelsmåkager smagte himmelsk!

Trods skybrud, var det en rigtig, rigtig skøn dag og tudeprinsessen kom på overarbejde med alle de dejlige mennesker, søde gaver og store tanker på sådan en vigtig dag for vores lille-store dreng:)



2 kommentarer:

  1. Kondensvand? Ha ha...
    Dejligt med et indlæg fra jer - og det var en super fin fest i august; også selvom vi ikke tog teltet i brug :-)
    Og glædelig jul til jer! Vi kommer et smut forbi mandag og ønsker godt nytår.

    SvarSlet
  2. FANTASTISKE billeder. Ej hvor er det hele bare fint og personligt. Heldig bebs siger jeg bare!

    SvarSlet