wake up call - baby call...

Så skete det!!!
Det uundgåelige (vil jeg våge at påstå), når man som jeg lige er rundet de 30 og er udstyret med hormoner, som åbentbart enerådigt styrer hvornår baby-vinden blæser...
Ja, jeg er gravid og har egentlig været det længe, men har af uransagelige årsager (som jeg vælger at kalde min pressede selvopfattelse) haft rigtig svært ved at sige det (ret) højt...!

Det er hverken officielt på facebook eller andre steder, end hvor det kan hviskes i krogene.
Mine stakkels familiemedlemmer er stadig udstyret med mundkurve, som er rottweilere værdige, for at holde på vores (eller egentlig bare min) "hemmelighed"!

På trods af, at der ikke ville være den mindste tvivl, hvis du løb ind i mig på gaden - der ville ikke være noget plausibelt alternativ - hverken pludseligt anfald af fedme eller bodega-belly kunne godtgøre for så stor en bule i maveregionen...!
Det vil sige, at vi er ude i en patetisk (selv)illusion om, at det stadig er "hemmeligt" her et godt stykke over halvvejs i graviditeten...

Stakkels intetanende facebook-venner, som helt uventet en dag støder ind i mig med kæmpe vom uden så meget som én lillebitte advarsel - de må være de næste i rækken af mit "12-step programme" til at blive officiel mamma, men dette blogindlæg er første spæde skridt og så afventer jeg liiige, for at se om det gør ondt....:)

Nu begynder jeg ihvertfald; tager bladet fra munden, lader rottweilerne få deres mundkurve igen og støver min lille blog af, for at sige det (lidt) højt herinde:)

 farverige perler fra lamaisondanng.blogspot.com og papirklip fra itemsbydesignbird.blogspot.com

dottieangel.blogspot.com inspiration

lækkert patchwork-køb på trendsales og gamle børnemøbler med nyt liv i mintgrøn i boligmagasinet

hæklede lækkerier og lopper fra lykkeoglykkeliten.blogspot.com og en smuk secondhand silvercross

uro fra Trousselier på lirumlarumleg.dk børneværelse fra boligmagasinet

Happiness♥

Jeg sagde mit job op på et mediebureau i sidste måned efter lange overvejelser, fordi jeg havde indset at det ikke bragte de muligheder med sig, som jeg havde forventet, da jeg glad og grøn startede der for et år siden. Jeg indså at udfordringer, ny viden og forskning som jeg synes er spændende ikke ville vokse af mit daværende job. 

Så da jeg havde udskudt at skrive mit BA-projekt til her i august (blessing in desguise?), virkede det som et naturligt rent snit at sige jobbet op, inden jeg begynder på kandidaten på Medievidenskab til september. 

Kender i det, hvor at jo mere ambitiøs man er for at få karrieren skudt afsted, jo mere føles det som mulighederne indsnævres og bliver færre og færre, for til sidst slet ikke, at være til at få øje på??? 

Sådan havde jeg det - og nu - under en måned efter - føler jeg mig friere end jeg nogensinde kan huske. 

Uden at vide præcist hvad min plan er (den som før var så forkromet, at den slet ikke var spændende længere)... Alle mine bekymringer er forduftet, og det føles som en god ny begyndelse, hvor mulighederne igen er åbne for mig. 

Nu er der plads til at jeg kan drømme igen og glæde mig til hvad der mon nu skal ske:) Det er skønt! Min eneste udfordring nu er, ikke at drømme mig så langt væk, at min BA-opgave føler sig helt overset, meeen mon ikke jeg kan nå det hele nu:) 

Vi har fået lavet vores kontor færdigt, men vores nye, fantastiske, dyre kamera driller lidt, så jeg går utålmodigt og venter på, at kunne lægge billederne op. Coming soon - I promise! Men indtil da:

Dreamy work spaces♥

(Sources unknown)

Ebeltoft og ny energi

Jeg besøgte min smukke veninde Malene i Ebeltoft i weekenden. 

Hun har været så heldig, at have et lille hyggeligt sommerhus i en periode - og jeg stor-nød at komme ud af København! Det kom dog bag på mig, hvor lang turen var fra København-Århus-Ebeltoft og så retur igen... Men det var faktisk det jeg havde brug for, for så var ikke andet at tage mig til end at tænke uden al støjen i hverdagen.

Min veninde inspirerede mig, ved at forkæle mig med Raw Food af fineste kaliber fra morgen til aften! Jeg kom hjem søndag aften - helt opladt med energi og god mad i maven. Mandag morgen hjullede jeg ned til min helsepusher på Christianshavn med kampgejst og de helt store indkøbsnet:):):) 

Så tusind tak for det!

Her er min skønne veninde Malene, som du kan følge på www.hjertemod.dk

smukt ukrudt og strøtanker

Jeg synes altid, at det er en interessant tanke - hvem har bestemt, at noget er smukt?

Jeg undrede mig idag, da jeg gik tur og nød alle de vilde blomster langs Christianshavns Volde og på Christiania. For på et eller andet tidspunkt har nogen bestemt, at nogle blomster er smukke, mens andre er "ukrudt". Ikke nødvendigvis pga. deres udseende, men måske pga. andre egenskaber ved blomsten. Den breder sig måske for meget eller passer bare ikke lige ind i staudebedet... 

På samme måde er nogen (rige, hvide, vesterlanske mænd) på et eller andet tidspunkt er blevet enige, om hvilke kvinder er smukkest, og har bygget en kæmpe skønhedsindustri op omkring dette ideal. I Hollywood skal kvinderne have en række udseendesmæssige træk og egenskaber, som passer ind i dette (mandens) billede, for at få de attraktive roller. Utiltrækkende egenskaber, såsom skæve øjne, en stor næse, overvægt passer ikke lige ind, (hvis hun skal spille "kæreste-potentiale")... Ikke i den vestlige kultur ihvertfald! 

Barbiedukken er stadig ikonet, som kvinden skal forme sig efter, hvis hun vil leve op til det dominerende skønhedsideal. Eksempelvis den ekstremt populære serie Mad Men, som har skabt en kæmpe modetendens, med kvinder som ligner 1950'ernes Barbiedukker i stramme korte kjoler, lange tynde ben og store bryster. 

Hvis jeg skal vælge mellem en rød rose fra tanken eller en smuk valmue på marken, så ved jeg godt hvad jeg helst vil kigge på... Hvad synes du?