mandag den 26. marts 2012

Uge 40 - forhåbentlig sidste uge og den (lidt for) søde ventetid:)





Ja, tiden skal jo bruges fornuftigt, så jeg kastede mig ud i at bage hindbærsnitter, efter at have set Det søde liv på DR ud fra denne opskrift. De smager fantastisk og er et hit hos manden:)




Min søde svigermors lækre, hjemmelavede syltetøj blev altså ikke mindre god af denne blanding og resten af dejen kunne lige prikkes ud til fine vaniljestjerner med glasur...




Foråret er nået til Amager og jeg har forkælet mig selv med smukke ranunkler i alskens farver, en lille fin vase fra Helbak med vimpler og én fra Liebe i mintgrøn. Geviret har jeg fundet i en genbrug i Jylland i sidste weekend, men lignende kan købes lige her hos frou frou. Mums! Jeg kan allerede lugte sommeren i min stue og glæder mig fjollet!!!






Efter at have besøgt vores nybagte forældre-venner, forelskede min kæreste Lasse sig i deres gyngestol, fordi den så så hyggelig ud, at sidde og rokke i med en lille bebs:) 

Det kunne jeg altså ikke stå for, så den store jagt gik ind på at finde en Illum Wikkelsøe gyngestol, som de to mænder' kan spendere tiden i sammen. Det lykkedes på dba og Lasse havde denne med hjem fra spillejob i Jylland i lørdags. Vi er ret begejstrede for, at den er i teak, hvilket vi ikke har set nogen i før. Glæder mig til at snuppe et billede med far og søn i stolen, men indtil videre står den pænt og venter på selskab. 







Anton-hund blev afleveret i weekenden hos min mor i Århus og det var overraskende nok faktisk lidt hårdt... Måske fordi at vi jo ikke ved, om jeg føder omkring på fredag (som er min termin) eller først om to-tre uger, og så er det jo længe at undvære en glad lille hårbold i lejligheden. 

Samtidig tror jeg også, at mine hormoner var i fuld vigør ved tanken om, at Lasse skulle spille i Jylland både fredag og lørdag, mens plukveerne rasede afsted - så var der altså pludselig langt hjem for ham, hvis jeg skulle trække i nødsnoren og sende den aftalte besked-tekst "BABY ALARM" under et spillejob...
Jo mere jeg tænkte over det - jo flere plukveer kom der, og jeg var helt svedt og lettet, da han kom hjem lørdag nat ved 02-tiden...  

Jeg sendte en tanke til lillemanden i maven om, at nu måtte han gerne komme ud, hvis han var klar, men lige siden har plukveerne været fuldstændig fraværende. Øv!!! 
Så nu er der stille før stormen endnu engang... Og jeg må trække tålmodighedens lange seler på og spænde hjelmen! 






tirsdag den 13. marts 2012

Inspiration til barnedåb - PARTY!




I weekenden besøgte vi nogle venner, for at se deres spritnye, lille dreng:) 
Jeg lovede min veninde, at jeg ville lave en inspirationssamling til barnedåb, da hun og kæresten skal holde barnedåb for lille Aksel d. 1. april. Så jeg ville lige dele dem her på bloggen, hvis andre mangler inspiration:)



Yndlingcupcakes!!!







snacks...





fantastisk milkaholic tema!





Vimpler og buffet-ideer...









og ikke mindst cirkus tema (barbershop?) - le grand finale - hvis man vil gå "all in"...




(Kilder: alle billeder er pins fra Pinterest og kan findes med oprindelige kildehenvisninger, hvis du følger linket til min pinterest profil i menuen til højre på bloggen - nederst - eller hvis du højreklikker på billederne.)

mandag den 12. marts 2012

Uge 38 - plukkeveer og testamente-tanker...

Så tæller vi kraftigt ned til den store dag - terminen - hvor Mount Everest skal bestiges, før at vi kan få lov til at møde vores lille dreng og jeg går og spekulerer over, hvor meget jeg skal dø om ca. 2-3 uger...? Ja, ja - fødselsangst eller dødsangst - [potato potaaarto]!!!...

Som terminen nærmer sig med larmende skridt (i form af pisseirriterende og insisterende plukkeveer 20-40 gange om dagen), ja så bliver tanken om den forestående fødsel en mere og mere markant figur i min (u)bevidsthed. Dødsangst vil jeg måske ikke kalde ham, men i hvert fald Dødsangsts lidt mindre ubehagelige fætter Eksamensangst må da siges, at være til stede dagligt og nu også natligt.

Symptomerne er svedige, klamme hænder, dårlig ånde, dårlig mave (foruden famøse plukkeveer) og gentagne feberdrømme, hvor jeg vågner op badet i sved, efter at jeg har født et barn (med mildt sagt deforme, men dog ganske kreative proportioner) og jeg har været så uforskammet dårlig forberedt, at jeg enten ved et uheld har druknet barnet, tabt det eller febrilsk søgt hele kongeriget rundt efter dets ”rigtige” mor i drømmen…

Præcis som inden min pinagtige dansk eksamen i fuld pensum, efter et 3.g år med 80 procents fravær, hvor jeg hver nat den sidste måned, inden eksamen drømte, at jeg havde trukket et digt af Steen Steensen Blicher ved det grønne bord og klappen gik ned med et brag… Bare gange 1000!!! Millioner!!!

Det hjælper så heller ikke, at jeg er blevet parret sammen med den mest nazi-agtige jordemoder på jordemodercenteret, hvor jeg går til kontrol! Det er da dejligt, at de prioriterer, at jeg skal have den samme jordemoder hver gang, men når kvinden er strammere i betrækket end en tysk, kvindelig konstabel fra en dårlig pornofilm (vel og mærke kun i de første scener), som ikke lægger skjul på, at ALLE gravide kvinder er nogle skabagtige skvat, der brokker sig over den mindste smerte,  så gør det ikke angsten for fødslen ret meget mindre… 

Hun har gentagne gange forsøgt at diagnosticere mig med depression, når jeg er kommet til at indrømme, at jeg har været meget træt og sover meget, og hun har hver gang ordineret en behandling bestående af (hold nu godt fast) masser af spinning?!? - Om så din kæreste skal slæbe dig af sted, sagde hun en dag med et nik, uden så meget som at værdige min kæreste Lasse et blik, som sad ved siden af. Ja, så skal jeg åbenbart død og kritte have daglig motion, for at kurere træthed og den truende depression…!?!  Javel, fru overkonstabel/læge/psykiater/specialist!?...  
- Fordi det er jo temmelig unormalt at være træt, når man er gravid!?!

Så temaet efter hvert jordemoder-besøg har været, at jeg går derfra og føler mig som en doven, fed, slatten, usund, tude-marie uden rygrad med dumme, dumme spørgsmål om epidural og andre potentielle redningskranse under mit livs største krise – en kommende fødsel - som jeg på ingen måde, kan snige mig udenom eller forberede mig ret meget mere på. 

Jeg var noget overrasket, da min stramme jordemoder tronede frem på skærmen i sidste afsnit af Hjælp vi skal føde! på DR i sin lårkorte, stramme sygeplejerske-kjole og hestehalen sat perfekt... 
Hun var dog overraskende tilbageholdende i forhold til mine fantasier, og trådte kun i karakter, da hun skamroste den fratrådte politiker og nybagte mor, for at have været lydløs og uden brok under fødslen i bedste konstabel-stil, for det vigtigste er jo, at man ikke piver, når man bliver klippet i skridtet, for at gøre plads til en sugekop????? 

Puha, tror ikke jeg skulle have set programmerne, som af en eller anden grund hver gang tager udgangspunkt i alle de fødsler, hvor der har været komplikationer på Hvidovre... Jeg skulle have nøjes med denne fine film om fødsel, som en søde Ida sendte til mig for noget tid siden fra Skejby Sygehus!


Vi har heldigvis endelig været af sted til fødselsforberedelse på Hvidovre Hospital, hvor en ellers udramatisk fødselsfilm fra 1980'ernes grydefrisurer, skulderpuder og vordende fædre i hullede cowboyshorts blev afbrudt af, at én af de gravide fik et ildebefindende og blev kørt i rullestol op på akut-modtagelsen for fødende! For at berolige alle os gravide og ikke mindst vores skræmte mænd, som alle levende kunne forestille os, at være i den næsten blålige gravides sko, slog jordemoderen det hen bagefter med ordene: Det er sket før, bare rolig. Sidst var der én, hvor vandet gik!
Fantastisk breaker af en stemning, som ellers kunne skæres med en kniv, så selv den blålige gravide smilte lidt, og jeg fik fornyet håb om, at ikke alle 125 jordemødre på Hvidovre Hospital har som den vigtigste opgave i livet, at få gravide og fødende til at føle sig som skvatmikler uden rygrad eller indbygget smertetærskel.

Ja tak til jordemødre i fodformede træsko med kærlige og beroligende ord, der lyder som om, at de rent faktisk stadig kan huske hvordan det var, at være totalt uerfaren og nervøs førstegangsfødende!!!






Så er vuggen kommet op og den er blevet udstyret med den fine ugle-uro, jeg fik bikset sammen og en hyggelig patchwork kæleslange/sengerand af nogle vintage stofrester, jeg havde liggende, som jeg fandt en gratis opskrift på her.


Tasken er blevet pakket til sygehuset:) Ihvertfald lillemandens ting - der er så mange huskelister på nettet til de første dage på sygehuset - nogle af dem er så lange, at man skal have den store rejsekuffert med, så jeg håber, at jeg har fået det essentielle med, uden at Lasse får hold i nakken af, at skulle slæbe taske og mig gennem gangene på Hvidovre, når det går løs...
Scanningsbillederne pynter på køleskabet, indtil at vi får mindre rynkede, modellervoks-agtige billeder af junior, som vi kan hænge op:)








Jeg har fået syet et par nye patchworkpuder til sofaen mellem plukkeveer og lange lure. Synes de er blevet meget fine i blålige nuancer. (Den sorte klat på gulvet er et stk. sovende hund med sovedyr i munden, hvis nogen skulle være i tvivl...)


Fandt den fine petroliumsblå skål på et loppemarked i weekenden - scoop uden lige!!!



Liebe holdte udsalg i sidste uge, og det er jo en af fordelene ved at være hjemme på barsel - man kan troppe op som den første og gøre GODE KUP - jeg fik både perlekrukker, svaler og det fine på gensyn skilt for en slik:)
Synstavlen til børn er vintage fra frou frou og de får løbende lignende ind, som man kan blive skrevet op til.