mandag den 12. marts 2012

Uge 38 - plukkeveer og testamente-tanker...

Så tæller vi kraftigt ned til den store dag - terminen - hvor Mount Everest skal bestiges, før at vi kan få lov til at møde vores lille dreng og jeg går og spekulerer over, hvor meget jeg skal dø om ca. 2-3 uger...? Ja, ja - fødselsangst eller dødsangst - [potato potaaarto]!!!...

Som terminen nærmer sig med larmende skridt (i form af pisseirriterende og insisterende plukkeveer 20-40 gange om dagen), ja så bliver tanken om den forestående fødsel en mere og mere markant figur i min (u)bevidsthed. Dødsangst vil jeg måske ikke kalde ham, men i hvert fald Dødsangsts lidt mindre ubehagelige fætter Eksamensangst må da siges, at være til stede dagligt og nu også natligt.

Symptomerne er svedige, klamme hænder, dårlig ånde, dårlig mave (foruden famøse plukkeveer) og gentagne feberdrømme, hvor jeg vågner op badet i sved, efter at jeg har født et barn (med mildt sagt deforme, men dog ganske kreative proportioner) og jeg har været så uforskammet dårlig forberedt, at jeg enten ved et uheld har druknet barnet, tabt det eller febrilsk søgt hele kongeriget rundt efter dets ”rigtige” mor i drømmen…

Præcis som inden min pinagtige dansk eksamen i fuld pensum, efter et 3.g år med 80 procents fravær, hvor jeg hver nat den sidste måned, inden eksamen drømte, at jeg havde trukket et digt af Steen Steensen Blicher ved det grønne bord og klappen gik ned med et brag… Bare gange 1000!!! Millioner!!!

Det hjælper så heller ikke, at jeg er blevet parret sammen med den mest nazi-agtige jordemoder på jordemodercenteret, hvor jeg går til kontrol! Det er da dejligt, at de prioriterer, at jeg skal have den samme jordemoder hver gang, men når kvinden er strammere i betrækket end en tysk, kvindelig konstabel fra en dårlig pornofilm (vel og mærke kun i de første scener), som ikke lægger skjul på, at ALLE gravide kvinder er nogle skabagtige skvat, der brokker sig over den mindste smerte,  så gør det ikke angsten for fødslen ret meget mindre… 

Hun har gentagne gange forsøgt at diagnosticere mig med depression, når jeg er kommet til at indrømme, at jeg har været meget træt og sover meget, og hun har hver gang ordineret en behandling bestående af (hold nu godt fast) masser af spinning?!? - Om så din kæreste skal slæbe dig af sted, sagde hun en dag med et nik, uden så meget som at værdige min kæreste Lasse et blik, som sad ved siden af. Ja, så skal jeg åbenbart død og kritte have daglig motion, for at kurere træthed og den truende depression…!?!  Javel, fru overkonstabel/læge/psykiater/specialist!?...  
- Fordi det er jo temmelig unormalt at være træt, når man er gravid!?!

Så temaet efter hvert jordemoder-besøg har været, at jeg går derfra og føler mig som en doven, fed, slatten, usund, tude-marie uden rygrad med dumme, dumme spørgsmål om epidural og andre potentielle redningskranse under mit livs største krise – en kommende fødsel - som jeg på ingen måde, kan snige mig udenom eller forberede mig ret meget mere på. 

Jeg var noget overrasket, da min stramme jordemoder tronede frem på skærmen i sidste afsnit af Hjælp vi skal føde! på DR i sin lårkorte, stramme sygeplejerske-kjole og hestehalen sat perfekt... 
Hun var dog overraskende tilbageholdende i forhold til mine fantasier, og trådte kun i karakter, da hun skamroste den fratrådte politiker og nybagte mor, for at have været lydløs og uden brok under fødslen i bedste konstabel-stil, for det vigtigste er jo, at man ikke piver, når man bliver klippet i skridtet, for at gøre plads til en sugekop????? 

Puha, tror ikke jeg skulle have set programmerne, som af en eller anden grund hver gang tager udgangspunkt i alle de fødsler, hvor der har været komplikationer på Hvidovre... Jeg skulle have nøjes med denne fine film om fødsel, som en søde Ida sendte til mig for noget tid siden fra Skejby Sygehus!


Vi har heldigvis endelig været af sted til fødselsforberedelse på Hvidovre Hospital, hvor en ellers udramatisk fødselsfilm fra 1980'ernes grydefrisurer, skulderpuder og vordende fædre i hullede cowboyshorts blev afbrudt af, at én af de gravide fik et ildebefindende og blev kørt i rullestol op på akut-modtagelsen for fødende! For at berolige alle os gravide og ikke mindst vores skræmte mænd, som alle levende kunne forestille os, at være i den næsten blålige gravides sko, slog jordemoderen det hen bagefter med ordene: Det er sket før, bare rolig. Sidst var der én, hvor vandet gik!
Fantastisk breaker af en stemning, som ellers kunne skæres med en kniv, så selv den blålige gravide smilte lidt, og jeg fik fornyet håb om, at ikke alle 125 jordemødre på Hvidovre Hospital har som den vigtigste opgave i livet, at få gravide og fødende til at føle sig som skvatmikler uden rygrad eller indbygget smertetærskel.

Ja tak til jordemødre i fodformede træsko med kærlige og beroligende ord, der lyder som om, at de rent faktisk stadig kan huske hvordan det var, at være totalt uerfaren og nervøs førstegangsfødende!!!






Så er vuggen kommet op og den er blevet udstyret med den fine ugle-uro, jeg fik bikset sammen og en hyggelig patchwork kæleslange/sengerand af nogle vintage stofrester, jeg havde liggende, som jeg fandt en gratis opskrift på her.


Tasken er blevet pakket til sygehuset:) Ihvertfald lillemandens ting - der er så mange huskelister på nettet til de første dage på sygehuset - nogle af dem er så lange, at man skal have den store rejsekuffert med, så jeg håber, at jeg har fået det essentielle med, uden at Lasse får hold i nakken af, at skulle slæbe taske og mig gennem gangene på Hvidovre, når det går løs...
Scanningsbillederne pynter på køleskabet, indtil at vi får mindre rynkede, modellervoks-agtige billeder af junior, som vi kan hænge op:)








Jeg har fået syet et par nye patchworkpuder til sofaen mellem plukkeveer og lange lure. Synes de er blevet meget fine i blålige nuancer. (Den sorte klat på gulvet er et stk. sovende hund med sovedyr i munden, hvis nogen skulle være i tvivl...)


Fandt den fine petroliumsblå skål på et loppemarked i weekenden - scoop uden lige!!!



Liebe holdte udsalg i sidste uge, og det er jo en af fordelene ved at være hjemme på barsel - man kan troppe op som den første og gøre GODE KUP - jeg fik både perlekrukker, svaler og det fine på gensyn skilt for en slik:)
Synstavlen til børn er vintage fra frou frou og de får løbende lignende ind, som man kan blive skrevet op til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar